Garanti / Betingelser


Købsbetingelser
Nedenstående vilkår gælder for alle leverancer fra cykelbanditten.dk.
Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og cykelbanditten.dk. Alle priser listet på Cykelbanditten.dk er DKK (Danske kroner) og inkl. moms.

Samling
Almindelige cykler leveres ca. 75% samlede. Dvs. at forhjul, sadel, pedaler og styr skal monteres, samt justering af bremser, kæde hjul og gear. Det anbefales at du har kendskab til cykler og du skal regne med at bruge ca. 20 til 30 minutter på samling af cyklen. 
Du kan også vælge at få leveret cyklen 97% samlet. Dvs. pedaler monteres og styr rettes og så er du køreklar.

For ladcykler leveres cyklen 25% samlet. Du skal påregne ca. 5-6 timer for samling. Det anbefales derfor at du har kendskab til cykler og har god plads. Du kan også vælge at få ladcyklen 100% samlet og køreklar.

Forbehold
Vi tager forbehold for tryk- og tastefejl, samt udgåede varer. Vær endvidere opmærksom på, at det kan være vanskeligt at gengive farver 100 % korrekt på billeder. cykelbanditten.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark.

Betaling af varer
Du har hos cykelbanditten.dk to muligheder for betaling. Der kan enten betales via kortbetaling (Dankort) eller ved bankoverførsel (se flere oplysninger nedenfor).

Betalingskort
Varen betales med Dankort ved bestillingen. Kortinformationen overføres til EPay.dk via en sikker forbindelse (SSL).
Informationerne godkendes af pengeinstituttet og videresendes til EPay.dk . Beløbet hæves ved afsendelse af varen. Se evt. mere om betalingssikkerhed på www.betaling.dk, som er PBS's vejledningsside. 
Ved betaling med kreditkort som Mastercard, Visa etc. foretages en reservation af pengene når bestillingen gennemføres. Hvis ordren annuleres eller returneres kan der fra kortudsteders side være op til 30 dages reservation af beløbet. Oplever du lang behandlingstid skal du tage fat i din bank.

Bankoverførsel
Vælger du at betale via bankoverførsel, kan pengene overføres via netbank eller ved at gå ned i banken og overføre pengene. Når din betaling er blevet registreret bliver varerne sendt. Alle beløb skal overføres til vores bankkonto i Danske Bank. Reg. nr.: 8075, konto nr. 1279474. Kontakt os på info@cykelbanditten.dk med din ordre.

Anden form for betaling?
Ønsker du at bestille varer, men vil benytte en anden betalingsmetode end beskrevet herpå, så kontakt os på info@cykelbanditten.dk
Der er  dages returret på alle standardvarer, regnet fra den dag de modtages. Specielt fremstillede varer (Custom-made) indgår ikke i denne fortrydelsesret. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i samme stand og mængde, som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes hele købsprisen (inkl. porto og ekspedition) til din konto indenfor 14 dage.
Omkostninger til returnering skal du dog selv afholde.

Tilbud og rabatter
Tilbud givet på cykler, ekstraudstyr, fragt etc. kan ikke kombineres. Du kan kun gøre brug af ét tilbud og skal derfor finde ud af hvilket tilbud, der giver dig mest værdi. Fx. kan gratis fragt ikke kombineres med cykler på udsalg eller studietilbud pålydende gratis godkendt lås med gratis børnehjelme til ladcykler.

Garanti og reklamationsret
Du skal selv stå for fragt eller aflevering til en af vores butikker af alle produkter købt på cykelbanditten.dk, hvis der er fejl eller mangler på cyklen. Vi gør meget for at hjælpe, og ved at sende en mail med billeder af fejlen/manglen sender vi gerne dele til udskiftning uden ekstra omkostninger.

Der ydes to års reklamationsret og et års garanti på alle varer. Garantien og reklamationsretten dækker materiale- og fabrikationsfejl. Den dækker ikke brud og anden skade opstået ved forhold som ekstrem belastning, manglende pleje, vold, overkørsel, påkørsel og lignende ydre forhold. Fx. må det på nogle cykler betegnes som ekstrem belastning, hvis du vejer over 100 kg. Kontakt os inden køb, hvis du er tvivl. Ved godkendt reklamation ombyttes eller repareres den defekte del.

Udvidet garanti og reklamationsret
Garantien på stel og forgafler er 2 år. Den udvidede garanti gælder ved materiale- og fabrikationsfejl og under forudsætning af normalt brug. Garantien dækker ikke brud og anden skade opstået ved forhold som ekstrem belastning, manglende pleje, vold, overkørsel, påkørsel, forkert samling eller lignende ydre forhold.

Første service
Vi anbefaler at alle vores cykler gennemgår et første servicetjek, hvor cyklen efterspændes og tjekkes igennem 3 - 6 uger efter købsdato. Ved køb i vores faste butikker er første service inkluderet i prisen. Overskrides fristen på 6 uger efter købsdato koster servicet 400 dkk. Køber du cyklen via cykelbanditten.dk er første service ikke inkluderet i prisen og koster 400 dkk.

Forbehold
Der tages forbehold for ændringer af specifikationer, farver, udstyr og manglende levering. Andre uoverensstemmelser om cyklerne, der er særdeles veldokumenteret med samle- og demobilleder i galleriet, kan ikke accepteres som reklamation.

Transport forbehold
Bagagebæreren kan fx ved forkert transport, hvis pakken ligger ned, blive en smule bøjet. Derfor er det vigtig ved modtagelsen at kontrollere om pakken stod op og om den har synlige skader.

Personoplysninger
De personlige oplysninger, som du indtaster under et køb, bruges udelukkende til ordre-behandling, og bliver ikke videregivet til andre. Ud over de personlige oplysninger logges også ip-adresse, samt evt. link. Disse oplysninger bruges udelukkende til statistik og ved sager omhandlende misbrug/svindel. Alle personlige oplysninger gemmes i 5 år, for at lette en fornyet handel og af hensyn til efterforskning af evt. svindel.

I tilfælde af fejlbestilling
I det øjeblik der er trykket på "Godkend ordre" i betalingsprocessen, er der indgået en købsaftale imellem cykelbanditten.dk og kunden. Denne aftale er bindende, og kan ikke ændres online. Er der dog sket en fejl ved bestillingen, f.eks. indtastningsfejl er det muligt at kontakte os for at få ændret ordren. Dette skal dog ske omgående, da ordren bliver ekspederet med det samme.

Dokumentation og vejledning
Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra cykelbanditten.dk. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra cykelbanditten.dk er denne af vejledende art.

Risikoen for varerne
Risikoen for varer købt hos cykelbanditten.dk overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet. Alle priser på cykelbanditten.dk - på web-adressen http://www.cykelbanditten.dk/ - er inkl. moms.

Levering
Cykelbanditten.dk tilbyder gratis fragt på alle ordrer over 500 dkk. Vi leverer alle varer, undtaget cykler med GLS. Cykler og ladcykler leveres af de Danske Fragtmænd eller vores egen fragtmand. Leveringstiden er typisk 3-7 dage, hvilket dog forudsætter, at vores leverandører overholder dag-til-dag leveringen. Cykelbanditten.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Danske Fragtmænd og GLS. Hvis du ikke er hjemme vil GLS typisk leverer dine varer til nærmeste pakkeshop, de har fx. aftaler med supermarkeder, tankstationer etc. Du får en email med din trackingkode, når varerne er på vej, hvor du kan følge med i forsendelsen.

Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Danske Fragtmænd og GLS' målsætning om dag-til-dag levering, hvilket medfører, at forsendelser fra cykelbanditten.dk til disse områder kan vare flere dage. cykelbanditten.dk leverer gerne til Færøerne, Grønland og udlandet, men der skal forventes en noget længere leveringstid, samt et tillægsbeløb til de øgede forsendelsesomkostninger.

For yderligere spørgsmål om selve leveringen henvises til GLS og De Danske Fragtmænd.


Dine Varer

(tom)

Gratis Fragt!

Vi har altid gratis fragt ved køb af vores cykler online.

undefined

Finansiering

Lån her og nu til din cykel, uden renter i de første 6 måneder!

undefined undefined

Bloggen

undefined

Facebook

W20 did this